Hvad har vi mænd i 2025 egentlig brug for?
- David Ssempebwa
- 5. sep.
- 2 min læsning
Opdateret: 20. sep.
Vi lever i en tid, hvor alt går stærkt. Arbejde, familie, præstationer og uendelige krav til at “have styr på det hele”. Mange mænd i 2025 mærker presset: Vi skal være stærke, men samtidig bløde. Succesfulde, men også nærværende. Seksuelt potente, men også kontrollerede og ansvarlige.. og måske vigtigst af alt; vi skal turde være os selv.
Udfordringen? De fleste mænd har aldrig lært, hvordan man navigerer i den balance.
Hvem skulle dog have lært dem det? Forældrene? Samfundet?
Spørger du mig, så er der flere og flere mænd der i dag længes efter:
Ægte fællesskab – et sted hvor vi kan mødes uden masker og præstation, og bare være mand blandt mænd.
Berøring og intimitet – gennem tryg og nydelsesfuld kontakt, der heler kroppen og hjertet.
Ro og meditation – en pause fra det konstante pres, hvor vi kan lande i os selv.
Et sundt forhold til seksualitet – at kunne bruge vores lyst som livskraft, i stedet for at lade den styre i skyggerne.
Retning og autenticitet – at huske hvem vi er, og hvad det betyder at være en hel mand i vores egen udgave af maskulinitet.
DERFOR har jeg skabt en workshop, hvor vi sammen udforsker massage, meditation og mandefællesskab. Det er et trygt rum, hvor du kan opdage, at nydelse ikke altid behøver at være seksuel – men at det også kan være det, hvis det føles rigtigt. Hvor du kan lære konkrete tantramassageteknikker, lege med din energi og finde nye måder at være i kontakt med både dig selv og andre mænd på.
I 2025 har mænd brug for mere end bare overlevelse. Vi har brug for fællesskab, nærvær og modet til at leve helhjertet.
PS: Hvis mit skriv vækker noget i dig, så er du meget velkommen på workshoppen og ellers er du også velkommen i gruppen Tantra for mænd, som er ganske gratis og samtidig er et trygt rum, hvor du kan møde ligesindede.
Kærligst,
David Ssempebwa





Kommentarer